Picnic i Søhøjlandet
Find kurven frem, pak et tæppe og nyd en hyggelig picnic i nogle af Danmarks smukkeste omgivelser.

1. Dyrehaven, Skanderborg
Er du på udkig efter et godt sted til at tage på en picnic og nyde det skønne vejr? Vi har samlet 6 af vores yndlings picnic steder i Danmarks Smukkeste. I Skanderborg området finder du både søudsigter, skove, bakker og fredelige pletter, der er perfekte til en pause med god mad og nærvær.
Midt i Skanderborg finder du Dyrehaven med gamle træer, grønne områder og udsigt til Skanderborg Sø. Et skønt sted at slå sig ned med en picnic og nyde naturen tæt på byen.
2. Himmelbjerget, Ry
Tag picnickurven med til toppen af Himmelbjerget og nyd den ikoniske udsigt over Julsø og det bakkede landskab. Her får du en picnic med en af Søhøjlandets smukkeste udsigter. Du kan også nyde din picnic på græsplænen ved foden af bjerget og nyde udsigten til Himmelbjergtårnet.
3. Kolskov, Hørning
I Kolskov kan du finde ro blandt skovens træer og nyde en hyggelig pause i naturen. Et oplagt sted til en stille picnic væk fra hverdagens tempo.
4. Lyngbakkerne, Gl. Rye
De lyngklædte bakker ved Gl. Rye byder på smukke udsigter og en helt særlig stemning. Find en plads med udsigt og nyd din mad omgivet af Søhøjlandets natur.
5. Anna Klindt Sørensens Have, Ry
Midt i Ry ligger Anna Klindt Sørensens Have, som er en skjult perle med fredelige omgivelser og en smuk udsigt over Rye Møllesø. Tag et tæppe med, slå dig ned i haven og nyd en rolig picnic tæt på byen.
6. Byparken, Skanderborg
Find en plads på græsset i Byparken og nyd din picnic med udsigt til Skanderborg Sø. Her får du en hyggelig pause i naturskønne omgivelser midt i byen.
7. Udearealer ved FLOK
FLOK ligger naturskønt midt i Dyrehaven, og har i 2026 fået nye udearealer.Her kan du opleve naturfitness, fælleshave, bålplads og hyggelige opholdssteder, hvor du kan nyde en picnic.
Route anzeigen
8660 Skanderborg
Zuletzt aktualisiert von:Danmarks Smukkesteturist@skanderborg.dk


