Ole Lund Kirkegaards univers
Tag familien med på en sjov tur gennem Skanderborg i fodsporene på den folkekære forfatter Ole Lund Kirkegaard.

Følg Ole Lund Kirkegaards digterrute
Tag med på den nye Ole Lund Kirkegaard-digtterrute, som fører jer fra Skanderborgs gader, herunder forfatterens barndomshjem, til Skvæt Mølle og fortæller historien om forfatteren og hans univers. Undervejs kan I opleve steder med tilknytning til hans liv og lade jer inspirere af citater, fortællinger og oplevelser i byen.
Gå på jagt efter de særlige fliser
En anden sjov aktivitet er at finde de mange støbejernsfliser med motiver fra Ole Lund Kirkegaards bøger. Der findes mere end 30 fliser i Skanderborg og Galten, og de gør byens gader til en stor skattejagt.
Der findes fem forskellige motiver:
- Dame med paraply – hvor Orla Frøsnapper løber ind i maven på Fru Olsen.
- Dreng i træ – med Orla Frøsnapper og Bette-Lort i et træ.
- Næsehornet Otto – inspireret af den populære fortælling Otto er et næsehorn.
- To drenge der spytter langspyt – kendt fra Gummi-Tarzan.
- To drenge med sabler – inspireret af De hæslige slynglers klub.
Fliserne blev skabt i forbindelse med Sløngeldage i 2006 og er i dag en del af byens særlige fortælling om Ole Lund Kirkegaard.
Når I bevæger jer rundt i Skanderborg, kan I også opleve både skulpturer, vægmalerier og andre kunstværker, som hylder Ole Lund Kirkegaard og hans fortællinger.Sløngeldage – børnekulturfestival for hele familien
Hvert år i maj afholdes Sløngeldage, en festlig børnekulturfestival inspireret af Ole Lund Kirkegaards univers. Her fyldes byen med aktiviteter, teater, fortællinger, leg og oplevelser for børn i alle aldre.
Leg på Sløngelpladsen
På Sløngelpladsen kan børnene slippe fantasien løs og fortsætte eventyret. Legepladsen er inspireret af Ole Lund Kirkegaards univers og indbyder til leg, bevægelse og masser af sjove historier. Her kan børn være lige så opfindsomme og modige som figurerne fra bøgerne.
Tag på skattejagt med Slønglerne
For familier med børn er Skattejagt med Slønglerne en sjov måde at opleve byen på. Undervejs løses opgaver, findes spor og opdages nye sider af Skanderborg og Ole Lund Kirkegaards univers.
Route anzeigen
Skanderborg
8660 Skanderborg
Zuletzt aktualisiert von:Danmarks Smukkesteturist@skanderborg.dk








